top of page

Velkommen til Randers Comedy Festival

Randers Comedy Festival er tre dage med stand-up, god stemning og comedy helt tæt på publikum. Festivalen foregår på tre forskellige spillesteder midt i Randers, så du kan sammensætte din egen aften, bevæge dig rundt i byen og opleve flere shows på samme dag.

På Kulissen er der plads til 115 gæster, og her får du den klassiske comedy club-stemning med kort afstand til scenen. Kulissen er også hjemsted for festivalens Late Night-shows. På Tante Olga er der plads til 90 gæster, hvor comedy møder den hyggelige og intime stemning, som stedet er kendt for. Von Hatten er festivalens mindste scene og giver en helt særlig oplevelse, hvor publikum kommer helt tæt på komikerne.

Tanken bag festivalen er at skabe en comedyfestival, som vi selv ville have lyst til at besøge. Ikke én stor scene og ét enkelt show, men en aften hvor man går fra sted til sted, møder andre comedyfans, får en øl mellem shows og måske opdager en ny favoritkomiker undervejs. Vi tror på, at stand-up fungerer allerbedst, når afstanden mellem publikum og komiker er kort – derfor har vi valgt små og intime spillesteder, hvor stemningen kan mærkes, og hvor hvert show får sit eget liv.

14.–16. januar 2027
Tre dage. Tre spillesteder. Masser af comedy.

bottom of page